top of page

Hvad kan meditation gøre for dig ?

Gennem meditation får du mulighed for at fornemme, hvem du i virkeligheden er, og minder dig om, at du ikke er den, du tror du er...




...Dét kan måske lyde lidt skræmmende, men i virkeligheden er det en befrielse.

Vi er tit fanget i idéer om, hvem vi er og hvad vi er - vores livs historie, hvor vi gerne vil hen og hvad vi gerne vil opnå. Samtidig skubber vi ofte det ubehagelige væk.


Meditation giver dig mulighed for at komme med om bag kulissen af DIG, og opleve, hvem du egentlig er, når du ikke er fanget ind i tanker og følelser


Vores humør svinger og indimellem føler vi os lykkelige og godt tilpas - andre gange er det modsat. Vi kan føle os ulykkelige og have svært ved at se perspektiv i noget. Alt dette bunder i virkeligheden i, hvem vi tror vi er. Meditation giver dig mulighed for at komme med om bag kulissen af DIG, og opleve, hvem du egentlig er, når du ikke er fanget ind i tanker og følelser. Det er her, vi bliver forbundet med vores inderste og dybeste jeg. Dét synes jeg er en smuk tanke, og ikke bare en tanke - det er vitterligt, det der sker, når vi mediterer.


Sådan påvirker meditation din hjerne og booster wellbeing


Hvad sker der egentlig i hjernen, når vi mediterer?

Først og fremmest skal det nævnes, at der findes utallige former for meditation. Mindfulness meditation er en af de mest udforskede. Mindfulness meditation defineres ved: En bevidst opmærksomhed på det nuværende øjeblik uden at være dømmende og vurderende. I mindfulness meditation observerer vi os selv og vores krop fra øjeblik til øjeblik. Det gøres bl.a ved at have fokus på åndedrættet. På den måde bliver åndedrættet en form for anker for din opmærksomhed.


Videnskaben har gennem de sidste mange år forsket i, hvordan meditation påvirker vores hjerne. Fra at tro, at hjernen var et statisk organ, man ikke kunne udvikle eller træne, har man nu fundet ud af, at hjernen er en muskel, der kan trænes, som alle andre muskler i kroppen.

Hjernen er et fantastisk plastisk organ, der påvirkes af de aktiviteter vi laver. Jo mere vi træner en specifik ting, jo mere udvikles det tilhørende område i hjernen. Træner vi f.eks. løb, så vil de områder i hjernen, der aktiveres når vi løber, blive stærkere. - Det samme gør sig gældende omkring tanker og følelser. Det vi dyrker, er det vi styrker. Er vi eksperter gennem et helt liv i at bekymre os, ja, så er hjernen ekstrem stærk på dette område, er vi optimister, der altid ser det positive i det der sker, ja så er dét område hjernen meget stærkt.

Når vi begynder at meditere, laver vi nye veje og stier i hjernen, og med tiden vil stierne blive til veje, som vil påvirke vores liv i en positiv og mere glad retning - simpelthen fordi, at centret for glæde, venlighed og empati styrkes og aktiveres rigtig meget via meditation.

Dét påvirker vores tanker og følelser - og de vil igen påvirke vores veje i hjernen - på den måde er det i virkeligheden en særdeles positiv cyklus vi sætter i gang gennem meditation.



Vi bliver altså automatisk gladere, venligere og mere nærværende, når vi mediterer. - Selvfølgelig kræver det en regelmæssig praksis, men hjerneforskning har også vist, at blot 10 minutters meditation om dagen er nok til at gøre en markant forskel.

Andre fordele ved meditation er: Bedre koncentrationsevne, forbedret nattesøvn, forebygger stress og depression, sænker blodtrykket og meget mere.


Har du lyst til at komme i gang med meditation, så er du velkommen til at booke dig ind på et af mine hold. Jeg kombinerer ofte meditation og mindful yoga med hinanden. På den måde bliver den enkelte yogaøvelse også en form for meditation, hvor vi mærker kroppen og åndedrættet helt tæt på - og du får den fantastiske mulighed for at træde indenfor i DIT eget indre vidunderlige univers.


Jeg plejer at sige, at meditation er den største gave, jeg nogensinde har givet mig selv - og den vildeste opdagelse, simpelthen fordi du med meditation får adgang til et mentalt værktøj, som bliver din allerbedste ven og følgesvend. Et værktøj du til enhver en tid kan hive frem for at skabe indre ro, nærvær, tryghed og omsorg for dig selv. - Og det bedste er, at hele denne "transformation" vil influere på dine nærmeste omgivelser, og være med til at gøre dem gladere og veltilpas, fordi det du sender ud er glæde og venlighed.


Mkh. Annette

Bình luận


​© 2023 by Yoga & Mindfulness by Annette Frydenlund. Powered and secured by Wix'.

Medlem af "Danske Yoga og Meditationslærere"

bottom of page